Tøffelsnegle skifter køn efter behov

Tøffelsnegle på huset af en konksnegl. I færd med at skifte køn...

Efter en vinterstorm som Urd, der ramte i juledagene, kan man altid gøre spændende fund på Vadehavets strande. Meget af det dyreliv, der ellers er skjult på havbunden, åbenbares, når stormen rusker og skyller store mængder af muslinger, snegle og andre dyr op på kysten. Det er både tomme muslingeskaller og stadig levende muslinger, som på stranden fortæres af de måger, der også er blevet blæst ind mod land og får sig et tiltrængt hvil. Ved sådan en lejlighed kan der på Fanø stå over 20.000 måger på stranden.

En af de mærkværdige skabninger, man kan finde i opskyllet er en 'sær snegl' fra amerikanske farvande. Tøffelsneglen skiller dig ud fra de i Vadehavet hjemmehørende snegle ved at hæfte sig fast på, hvad den nu kan finde med en hård overflade. Da der i Vadehavet ikke findes klippekyst eller sten, finder man ofte tøffelsneglen siddende på andre dyrs skaller, f.eks. konksneglens.

Tit ses flere individer sidde sammen eller sågar oven på hinanden, og det er der flere gode grunde til. Tøffelsneglene er i færd med at parre sig med hinanden og kan i den forbindelse skifte køn efter behov. Det kan være nødvendigt, da tøffelsneglene fikserer sig selv til underlaget, når først de i en vis alder 'etablerer sig'. Dyrene starter alle livet som hanner, men kan så, når de vokser i størrelse, forvandle sig til hunner. Det er typisk de største hanner, der lader de hanlige kønsorganer skrumpe og de hunlige udvikle. Når først forhandlingen til hun er sket, forbliver dyret hun. Fordelen ved at netop de største individer skifter fra han til hun er, at en stor ægproduktion forudsætter en stor fysisk volumen..

 Den gængse opfattelse har været, at sneglenes kønsskifte igangsættes af en kemisk kontakt gennem vandet. Dette ville være logisk, da sneglene jo ikke bevæger sig meget rundt og derfor er afhængige af at kunne "mærke" hinandens tilstedeværelse på andre måder. Men eksperimenter udført af det amerikanske Smithsonian Tropical Research Institute har vist, at tøffelsnegle, der rører ved hinanden, reagerer og sætter gang i det nødvendige kønsskifte hurtigere end de snegle, der har fysisk afstand til hinanden.

Tøfffelsneglen er en blandt ganske mange arter af fremmede dyr i Vadehavet, der er kommet hertil ved vores hjælp, ofte utilsigtet. Man mener, at tøffelsneglen først er kommet til Limfjorden i 1930´erne med udsat østersyngel fra Nordamerika. Fra Limfjorden har den bredt sig ned langs den jyske vestkyst og det nordlige Kattegat.