jgj

jgj

tirsdag den 8. januar 2019

Theposer fortæller om Vadehavets klimaregnskab



Noget så hverdagsagtigt som theposer af den helt almindelige slags, som de fleste køkkenskabe indeholder, spiller i disse år en spændende rolle i klimaforskningen i Vadehavet.

Ved hjælp af theposernes indhold kan forskere sammenligne forskellige naturlandskabers evne til at oplagre CO2, hvilket er en væsentlig faktor i det store klimaregnskab. Netop Vadehavets naturlige marsk og strandenge som f.eks. Keldsand ved Sønderho og Grønningen på øens nordspids viser sig at binde store mængder CO2.

Syd for grænsen er tyske forskere i færd med at analysere theposer, der har været gravet ned i den nordtyske marskjord, hvilket i sidste ende forventes at få betydning for de tyske nationalparkers forvaltning af arealerne. Nord for grænsen i Nationalpark Vadehavet har marskarealerne præcis samme karakter og er som bekendt en del af et sammenhængende økosystem og Verdensarvsområde, så tyskernes forskning er meget relevant.

Forskerne har længe vidst, at netop strandenge...eller saltenge, som tyskerne kalder dem for at understrege, at havets saltvand jævnligt overskyller og påvirker landskabet, binder store mængder CO2. For det første bruger strandengenes planterne CO2 i fotosyntesen, når de skal vokse. Det gælder alle klodens planter, og er nemt at forstå. CO2 frigives imidlertid igen, når planterne dør og rådner. Men på en fugtig og periodisk oversvømmet strandeng rådner og omsættes planterne kun langsomt. Den forholdsvis lave temperatur på vores breddegrader nedsætter også hastigheden. Det betyder, at de naturlige strandenge i Vadehavet faktisk fastholder mere CO2 end et stykke regnskov af samme størrelse.

Forsøget med theposerne er overraskende simpelt. Ved at veje, hvor meget materiale fra theposerne, der er rådnet og "forsvundet", mens poserne har været nedgravet i den fugtige strandeng, kan forskerne analyse sig frem til, hvor meget CO2, der er frigivet i forrådnelsesprocessen. Eller rettere, for strandengenes vedkommende....hvor lidt, der er rådnet, og hvor meget CO2, der dermed er lagret i posens indhold.

Forskellige plantearter og plantedele omsættes med forskellig hastighed. Æbleskræller rådner hurtigt, mens egeblade ligger længe i skovbunden, inden de er væk. Marskområder i forskellige verdensdele lagrer også CO2 i forskelligt omfang. Derfor benytter forskere den samme type grøn the eller Rooibus the i marskområder over hele verden. Man ville ikke kunne sammenligne de forskellige områders evner som CO2-bindere, uden at tage udgangspunkt i den samme type plantemateriale. Og theposerne er tilmed praktiske og klar til brug.