Temahæfte om græsning og naturpleje

Fanø Kommune forbereder hen over vinteren et naturplejeprojekt, der kort sagt består i at sætte husdyr på græs. Mange af de kommunal ejede naturarealer vil kunne nyde godt af græssende dyr, da disse holder plantedækket lavt og varieret - til glæde for blomster, insekter og fugle, der kræver rigeligt med sollys og åbent landskab for at trives.




På Grønningen på Fanøs nordspids har græssende dyr holdt strandengen åben og varieret i århundreder. Det gør Grønningen til en af de botanisk set mest velbevarede enge i Vadehavet.

Kommunen har fået tilsagn om økonomiske tilskud til hegningen af flere af arealerne, og nu venter myndighedernes behandling af selve ansøgningen til græsningen. Det er ikke altid enkelt at igangsætte naturprojekter, der også indbefatter landbrug, EU-tilskud og en længere række af juridiske og tekniske deltaljer. Fanø Kommune har i samarbejde med lokale dyreholdere og med konsulentbistand igangsat projektet, der skal ses som et bidrag til Nationalpark Vadehavets målsætninger om en rigere natur i regionen. Og det tjener til, at kommunen lever op til sine EU-forpligtelser om de mest beskyttelseskrævende naturarealer, de såkaldte Natura 2000-områder.¨

Græsningsprojektet kan ikke blot sikre naturværdier på Fanø, men også bidrage til større oplevelsesmuligheder for fastboende og turister og udgøre et eksempel på, hvordan landbrug og lokale erhverv kombineres med naturindsatsen.

Nationalparken har netop udgivet et temahæfte om græsning i Vadehavet. Her i kan man læse mere om, hvorfor græsning betragtes som værende af essentiel betydning for biodiversiteten. Hæftet fortæller også om konkrete projekter fra Vadehavsområdet.

Læs den elektroniske udgave af temanummeret her:

http://issuu.com/nationalpark_vadehavet/docs/2015_temah__fte_-_gr__sning_low_res/1

Hvad består arven af?

I 2014 udpegede FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, den danske del af Vadehavet som værende verdensarv. Dermed er hele det fælles Vadehav fra Blåvands Huk i Danmark til Den Helder i Holland anerkendt som et unikt naturområde i global sammenhæng. Den tyske og hollandske del blev allerede udpeget i 2009. Nedenfor kan du læse lidt om, hvad udpegningen konkret er begrundet i.

UNESCO udpeger både kulturhistoriske monumenter og naturlandskaber som verdensarv.

Verdensarvskonventionen fra 1972 er underskrevet af en lang række lande, der dermed har forpligtet sig på at tage vare på de helt særegne bygningsværker, miljøer og områder.

At runestenene ved Jelling er udpeget er umiddelbart nemt at forstå, når man ved, hvilken skelsættende overgang fra hedenskab til Kristendom teksten på stenene markerer på de skandinaviske folks vegne. Men hvad med Vadehavet? Der er mange imponerende og unikke fænomener i både naturen og i de gamle bymiljøer, men hvilke dele har UNESCO peget på som uerstattelige for menneskeheden og som vi bør beskytte for eftertiden? Ja, paradoksalt nok kan det siges at være naturens foranderlighed. Det mest særlige ved Vadehavets landskab er, at det stadig er under udvikling og får lov til det. Som et ganske ungt landskab med kun ca. 8-10.000 år på bagen adskiller Vadehavet sig markant fra det øvrige danske land, der har været påvirket af flere istider. Vadehavet er først opstået som landskabstype efter den seneste istids afslutning, da Nordsøen blev fyldt op med vand. Vandstanden steg frem mod Bronzealderen (ca. 1800 f.Kr.), hvor vandet populært sagt nåede den nuværende jyske kystlinje. I løbet af denne proces aflejrede havet sand og revler parallelt med kysten og påbegyndte en opfyldning af de lavvandede og tidevandspåvirkede område.

De højeste revler udviklede sig til egentlige øer, men udviklingen er ikke gået i stå. Strøm, vind og storme forandrer til stadighed landskabet, der dermed er underlagt naturens egen dynamik. En række faktorer som lave vanddybder og en stor biologisk produktion af kiselalger, muslinger og andre bunddyr skaber ideelle livsbetingelser for en lang række af dyre- og plantearter, som forekommer i antal, der selv i internationalt målestok er imponerende.

Det er disse landskabsprocesser og dette naturindhold, UNESCO har sat fokus med sin anerkendelse.

Når Verdensarvskommiteen udpeger steder, vurderes disse ud fra en liste med ti kriterier, hvor lokaliteterne typisk lever op til nogle, men ikke alle kriterier. For Vadehavets vedkommende er det de sidste fire kriterier (7-10), der resulterede i udpegningen:

7) Det skal indeholde enestående naturfænomener eller exceptionelt naturskønne områder eller områder af æstetisk betydning.

8) Det skal være et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, og inkludere et bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i udviklingen af landformer….

9) Det skal have særlige eksempler på betydningsfulde i gangværende økologiske og biologiske processer i evolutionen og udviklingen af økosystemer på land, i ferskvand, ved kyster og i havet samt plante- og dyresamfund.

10) Det skal indeholde de vigtigste og mest signifikante naturlige levesteder for bevaring på stedet af biologisk mangfoldighed, herunder levesteder for truede arter, der har særlig universel betydning ud fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt synspunkt.

Information besøgte Fanø

I denne uge besøgte dagbladet Information Fanø som led i en tema-artikel om de større rovdyrs genindvandring i Europa og Danmark.

Vadehavets sæler var i fokus under journalist Maja Funchs besøg, da sælerne er et godt eksempel på, at en tidligere stærkt reduceret, eller for gråsælens vedkommende helt uddød, bestand kan komme på fode igen, hvis vi giver naturen plads. Maja Funch og Informations fotograf kom under besøget tæt på sælerne både ved havnen i Nordby og ved sælbanken Langjord ud for Sønderho Strand.

Vadehavssamarbejdet mellem Danmark, Tyskland og Holland har netop resulteret i, at bestanden af spættet sæl over 30 år er genoprettet, og at gråsælen langsomt ser ud til at genindvandre også. Artiklen kommer også til at omhandle de mest aktuelle eksempler som f.eks. de jyske ulve og vil beskrive de effekter rovdyrene generelt har for fødekæderne, økosystemerne og f.eks. turisme. At store rovdyr også kan give udfordringer i en eller anden grad, er et faktum, som Information i den kommende artikel, der bringes i januar, også behandler.

Velkommen

Velkommen til Fanø Kommunes nye blog om Vadehavet. Her vil du løbende kunne hente information om kommunens engagement i Nationalpark Vadehavet og i regi af UNESCOs anerkendelse af området som verdensarv.

Det er målet både af formidle de mange gode historier fra den særlige natur og de levende kulturmiljøer, vi er omgivet af, og samtidig fortælle kommunes borgere og øens mange gæster om kommunes arbejde med at udvikle nye tiltag, der kan kombinere natur, oplevelser, turisme og erhverv i samarbejde med en bred viste af interessenter.




Fanø sydspids, Hønen, udgør med sit meget dynamiske landskab et værdifuldt naturområde, hvor vi kan iagttage de geologiske processer arbejde. Der bygges nyt land op med en hastighed, der selv i Vadehavet er bemærkelsesværdig. Samtidig eroderer den lave klitrække, der dannedes, da aflejringerne omkring Sønderho for alvor tog fart i sidste halvdel af 1800-tallet. Det er den slags vildskab og uberørte landskaber, der er unik i den vestlige verden, og som UNESCO har anerkendt som værende verdensarv.

Mangeårigt samarbejde

Danmark, Tyskland og Holland har samarbejdet på politisk niveau om deres fælles Vadehav siden 1970'erne. Målet er at bevare et bæredygtigt økosystem, hvor de naturlige processer kan foregå uforstyrret. I regi af dette såkaldte Trilaterale Vadehavssamarbejde drøfter de tre lande miljøministre, kommuner og regionale myndigheder løbende en lang række emner med relevans for både mennesker og miljø i et af den vestlige verdens mest betydningsfulde naturområder.

Etableringen af nationalparken i det danske Vadehav i 2010 er set i det lys et nyt tiltag, der ikke mindst har løftet formidlingen af også lokalområdernes natur og kultur og har sat Vadehavet på dagsordenen i både erhvervsliv, turisme og i en bred folkelig sammenhæng.

UNESCOS anerkendelse af det danske Vadehav som værende verdensarv har ligeledes sat fokus på, at landskabet omkring Fanø er unikt, også set i et globalt perspektiv. Og mindet os om, hvorfor vi er forpligtede til at beskytte det for eftertiden. Hvordan vi lokalt og nationalt giver arven videre og får glæde af det stærke brand, er meget op til os selv. Derfor tager Fanø Kommune aktivt del i og vil søge at udvikle samarbejdet mellem øens borgere, foreninger og erhvervsdrivende. Alt sammen med tæt forbindelse til nationalparken og med tråde tilbage til Det Trilaterale Vadehavssamarbejde.