I sikkerhed for mennesker og ræve, men i fare for oversvømmelse og sandstorm.
Nogle gange siger billeder mere end ord. Billedserien her giver således et unikt indblik i, hvordan Vadehavets landskab og klima kan give helt ekstreme udfordringer for dets beboere. Fotografen er Kim Fischer, der som ornitolog følger Fanøs ynglefugle tæt, og som med sit kamera i denne uge har bragt os helt tæt på et drama, som nok er hverdag i Vadehavet, men som næppe har ladet sig skildre på denne måde før.
 |
| Hvidbrystet præstekrave er Fanø Kommunes såkaldte ansvarsart. Den yngler i dag udelukkende i Vadehavet og primært på Rømø og Fanø. Fuglen her forsøger at beskytte reden mod sandet. |
Billederne viser, hvordan nogle af de mest karakteristiske ynglefugle i Vadehavet kæmper mod sandfugning på Søren Jessens Sand, den enorme sandflade på Fanøs nordvestside. Disse såkaldte højsande (som Kore Sand, Havsand, Peter Meyers Sand osv.) tilbyder egentlig megen plads til både udbredte, men også sjældne og truede ynglefugle. Især fordi de ikke besøges af så mange mennesker som de egentlige strande. Søren Jessens Sand er således fri for bilkørsel.
Men højsandene er så ekstreme levesteder, at de faktisk kun benyttes af ynglefuglene i større stil, hvis de presses herud. Faren for oversvømmelse under blæsevejr er - også om sommeren - stor, og selvom vejret arter sig ganske godt som i denne forsommer, kan blæsten i det komplet åbne landskab betyde, at reder og æg må opgives pga. sandflugt. Det er sådan en situation, vi ser på billederne her.
 |
| Nyligt klækket unge af dværgterne, en anden af Vadehavets helt særlige arter, der har for vane at yngle direkte på sandstranden. Men hvis der ingen læ er overhovedet i form af f.eks. småklitter, kan livet blive kort. |
Fuglene rykker ud på Søren Jessens Sand af flere grunde. De holder en vis sikkerhedsafstand til mennesker, så det meste af stranden er et no-go-område netop i juni/juli. Samtidig skal fuglene tage sig i agt for ræve, der patruljerer på enge og i udkanten af klitterne. Områderne, hvor fuglene lægger deres æg, skal ligeledes have en lav bevoksning (så ræve og andre dyr kan ses på afstand) og tilbyde nok føde til ungerne. Mange ting skal gå op. Så selvom pladsen i Vadehavet synes stor, er de reelle muligheder for at få unger på vingerne ikke helt så store.
Vejr og vind er fuglebestandene tilpasset til at takle. Faktisk behøver fuglene ikke at få succes hvert år, for at klare sig på sigt. Men kurven er for flere bestande nedadgående. Og flere af arterne har et af deres sidste yngleområder netop i Vadehavet, hvor de dog også har store udfordringer. For kommunerne og Nationalpark Vadehavet er det derfor en opgave at sikre områder med fred og ro i yngletiden på steder, hvor forholdene i øvrigt passer de forskellige arter.
 |
| Strandskaden er halvt dækket af fygesand. Forlader den reden, vil den blive dækket i løbet af få minutter. |
 |
| Hvidbrystet præstekrave med unge under vingen. Det er tvivlsomt, om afkommet klarede skærene. Yngleområder på nogle af Vadehavets mindre ekstreme lokaliteter efterlyses. |
