jgj

jgj

lørdag den 11. april 2020



Børnenes Online Naturgalleri.


Thomas Skelmoses tegning fra bålpladsen i Fanø Klitplantage siger meget om stemningen omkring flammerne. Tænk engang, hvad bålet betyder for os og har betydet for menneskeheden...intet mindre.



Der sker noget med os, når vi samles omkring et bål. Samtalerne skifter karakter, og vi falder til ro på en måde, der kan måles og forklares af videnskaben. Selv, hvis vi er alene om at stirre ind i flammernes spil, mærke varmen og høre træet syde, har bålet en beroligende virkning. 

Mens bålet i dag forbindes med hygge, guitar og fællessang (med alle dens værdier, som vi bliver mindet om under Corona-isolationen), har bålet gennem menneskets historie været afgørende for overlevelse og udvikling; innovation, der overmatcher internettets opfindelse. Allerede det moderne menneskes forfader Homo erectus har beviseligt håndteret ilden, og har på den måde kunne varme sig, holde rovdyr på afstand og udvide dagen ved hjælp af bålets lys. Sidenhen har mennesket kunne benytte ilden til at udvikle alt fra redskaber og kogekunst for derigennem at ændre diæt og sprede sig geografisk. Dertil kommer uendelige rituelle anvendelser, hvor ilden spiller en hovedrolle, stadig i dag. Hurtigt kommer vi til at tænke på Sct. Hans og også de uhyggelige hekseprocesser i Middelalderen og op i 1600-tallet. I øvrigt er vores tradition omkring en tøjheks på bålet først opstået omkring år 1900.

En anden, mere regional, tradition, hvor et bål i en vis størrelse står i centrum, er den såkaldte ”Pers awten” d. 21. februar, der i dag forbindes med den sønderjyske og nordfrisiske Vadehavskyst (i Sønderho er den ligeledes taget op). Oprindeligt har denne stik været hedensk og handlet om at fejre vinterens afslutning, men sidenhen har man langs Vadehavet brugt begivenheden til at markere sømændenes afsked ved forårets komme. Tyskerne kalder traditionen for ”biikebrånen” eller ”biikebrennen”. Biike kan oversættes til båke, altså et fyr eller sømærke. 

Både Fanø og de andre Vadehavsøer har i øvrigt steder, der refererer til Bavnebjerge. Typisk nogle høje klitter, hvor man kunne tænde bavn (bål) for at signalere om alvorlige hændelser til befolkningen eller fastlandet.
I England har man undersøgt, hvilke samtaler vi har omkring et bål. Det er bemærkelsesværdigt. 81 % af samtalerne omkring bålet i mørket havde karakter af historiefortælling, hvilket kun gør sig gældende for 6 % af samtalerne i dagslyset. Studiet viste, at vi i dagens løb i stedet bruger 34 % af tiden på forskellige former for beklagelser og problemer. Som endda er separeret fra økonomiske temaer, der ifølge undersøgelsen fylder en tilsvarende del. Men i mærket omkring bålet, sker der åbenbart noget andet.
Om det bare er mørket og den intime stemning eller bålet, der gør forskellen, siger studiet dog ikke noget præcist om, men ilden i sig selv gør faktisk noget.  De rolige, men skiftende billeder, man oplever ved at stirre ind i bålet, giver hjernen ro og lader den forstå, at den ikke skal fokusere opmærksomheden noget sted hen. Det giver os en afslappende fornemmelse, og giver plads til andre ting end økonomi, konflikter og problemløsning. Derfor er bålet da også blevet omdrejningspunktet i flere terapiformer. Og det er ikke rent gætværk. Der er evidens for, at vores blodtryk falder omkring bålet, og at det ikke bare har at gøre med den rolige stemning, der ofte etableres her af andre grunde. Amerikanske forskere mener endda, at det har haft evolutionær betydning for menneskets sociale udvikling, at vi (allerede for halvanden mio. år siden) har stirret ind i flammerne sammen og lade os hypnotisere af ilden og slappe af sammen. Så tænd op i bålet og nyd dets virkning. Husk dog selvfølgelig, at overholde reglerne for åben ild både på matriklen og i naturen. Det er f.eks. ikke tilladt at lave bål på stranden, i klitter eller i skoven, med mindre der er etableret egentlige bålpladser.

Tak til Thomas Skelmose (5. kl) for den flotte tegning.