Børnenes Online Naturgalleri.
Thomas Skelmoses tegning fra bålpladsen i Fanø Klitplantage siger meget om stemningen omkring flammerne. Tænk engang, hvad bålet betyder for os og har betydet for menneskeheden...intet mindre.
Der sker noget med os, når vi samles omkring et bål.
Samtalerne skifter karakter, og vi falder til ro på en måde, der kan måles og
forklares af videnskaben. Selv, hvis vi er alene om at stirre ind i flammernes
spil, mærke varmen og høre træet syde, har bålet en beroligende virkning.
Mens
bålet i dag forbindes med hygge, guitar og fællessang (med alle dens værdier,
som vi bliver mindet om under Corona-isolationen), har bålet gennem menneskets
historie været afgørende for overlevelse og udvikling; innovation, der
overmatcher internettets opfindelse. Allerede det moderne menneskes forfader Homo erectus har beviseligt håndteret
ilden, og har på den måde kunne varme sig, holde rovdyr på afstand og udvide
dagen ved hjælp af bålets lys. Sidenhen har mennesket kunne benytte ilden til
at udvikle alt fra redskaber og kogekunst for derigennem at ændre diæt og
sprede sig geografisk. Dertil kommer uendelige rituelle anvendelser, hvor ilden
spiller en hovedrolle, stadig i dag. Hurtigt kommer vi til at tænke på Sct.
Hans og også de uhyggelige hekseprocesser i Middelalderen og op i 1600-tallet. I
øvrigt er vores tradition omkring en tøjheks på bålet først opstået omkring år
1900.
En anden, mere regional, tradition, hvor et bål i en vis
størrelse står i centrum, er den såkaldte ”Pers
awten” d. 21. februar, der i dag forbindes med den sønderjyske og nordfrisiske
Vadehavskyst (i Sønderho er den ligeledes taget op). Oprindeligt har denne stik
været hedensk og handlet om at fejre vinterens afslutning, men sidenhen har man
langs Vadehavet brugt begivenheden til at markere sømændenes afsked ved
forårets komme. Tyskerne kalder
traditionen for ”biikebrånen” eller ”biikebrennen”. Biike kan oversættes til
båke, altså et fyr eller sømærke.
Både Fanø og de andre Vadehavsøer har i
øvrigt steder, der refererer til Bavnebjerge. Typisk nogle høje klitter, hvor
man kunne tænde bavn (bål) for at signalere om alvorlige hændelser til befolkningen
eller fastlandet.
I England har man undersøgt, hvilke samtaler vi har omkring
et bål. Det er bemærkelsesværdigt. 81 % af samtalerne omkring bålet i mørket
havde karakter af historiefortælling, hvilket kun gør sig gældende for 6 % af
samtalerne i dagslyset. Studiet viste, at vi i dagens løb i stedet bruger 34 %
af tiden på forskellige former for beklagelser og problemer. Som endda er separeret
fra økonomiske temaer, der ifølge undersøgelsen fylder en tilsvarende del. Men
i mærket omkring bålet, sker der åbenbart noget andet.
Om det bare er mørket og den intime stemning eller bålet,
der gør forskellen, siger studiet dog ikke noget præcist om, men ilden i sig
selv gør faktisk noget. De rolige, men
skiftende billeder, man oplever ved at stirre ind i bålet, giver hjernen ro og
lader den forstå, at den ikke skal fokusere opmærksomheden noget sted hen. Det
giver os en afslappende fornemmelse, og giver plads til andre ting end økonomi,
konflikter og problemløsning. Derfor er bålet da også blevet omdrejningspunktet
i flere terapiformer. Og det er ikke rent gætværk. Der er evidens for, at vores
blodtryk falder omkring bålet, og at det ikke bare har at gøre med den rolige
stemning, der ofte etableres her af andre grunde. Amerikanske forskere mener
endda, at det har haft evolutionær betydning for menneskets sociale udvikling,
at vi (allerede for halvanden mio. år siden) har stirret ind i flammerne sammen
og lade os hypnotisere af ilden og slappe af sammen. Så tænd op i bålet og nyd
dets virkning. Husk dog selvfølgelig, at overholde reglerne for åben ild både
på matriklen og i naturen. Det er f.eks. ikke tilladt at lave bål på stranden,
i klitter eller i skoven, med mindre der er etableret egentlige bålpladser.
Tak til Thomas Skelmose (5. kl) for den flotte tegning.
