Helvede på jord - unikke billeder af Fanøs fugle i kamp mod sandet.

I sikkerhed for mennesker og ræve, men i fare for oversvømmelse og sandstorm.

 

Nogle gange siger billeder mere end ord. Billedserien her giver således et unikt indblik i, hvordan Vadehavets landskab og klima kan give helt ekstreme udfordringer for dets beboere. Fotografen er Kim Fischer, der som ornitolog følger Fanøs ynglefugle tæt, og som med sit kamera i denne uge har bragt os helt tæt på et drama, som nok er hverdag i Vadehavet, men som næppe har ladet sig skildre på denne måde før.

 

Hvidbrystet præstekrave er Fanø Kommunes såkaldte ansvarsart. Den yngler i dag udelukkende i Vadehavet og primært på Rømø og Fanø. Fuglen her forsøger at beskytte reden mod sandet.

 

 

Billederne viser, hvordan nogle af de mest karakteristiske ynglefugle i Vadehavet kæmper mod sandfugning på Søren Jessens Sand, den enorme sandflade på Fanøs nordvestside. Disse såkaldte højsande (som Kore Sand, Havsand, Peter Meyers Sand osv.)  tilbyder egentlig megen plads til både udbredte, men også sjældne og truede ynglefugle. Især fordi de ikke besøges af så mange mennesker som de egentlige strande. Søren Jessens Sand er således fri for bilkørsel.

 

Men højsandene er så ekstreme levesteder, at de faktisk kun benyttes af ynglefuglene i større stil, hvis de presses herud. Faren for oversvømmelse under blæsevejr er - også om sommeren - stor, og selvom vejret arter sig ganske godt som i denne forsommer, kan blæsten i det komplet åbne landskab betyde, at reder og æg må opgives pga. sandflugt. Det er sådan en situation, vi ser på billederne her.

 

Nyligt klækket unge af dværgterne, en anden af Vadehavets helt særlige arter, der har for vane at yngle direkte på sandstranden. Men hvis der ingen læ er overhovedet i form af f.eks. småklitter, kan livet blive kort.

 

Fuglene rykker ud på Søren Jessens Sand af flere grunde. De holder en vis sikkerhedsafstand til mennesker, så det meste af stranden er et no-go-område netop i juni/juli. Samtidig skal fuglene tage sig i agt for ræve, der patruljerer på enge og i udkanten af klitterne. Områderne, hvor fuglene lægger deres æg, skal ligeledes have en lav bevoksning (så ræve og andre dyr kan ses på afstand) og tilbyde nok føde til ungerne. Mange ting skal gå op. Så selvom pladsen i Vadehavet synes stor, er de reelle muligheder for at få unger på vingerne ikke helt så store.

 

Vejr og vind er fuglebestandene tilpasset til at takle. Faktisk behøver fuglene ikke at få succes hvert år, for at klare sig på sigt. Men kurven er for flere bestande nedadgående. Og flere af arterne har et af deres sidste yngleområder netop i Vadehavet, hvor de dog også har store udfordringer. For kommunerne og Nationalpark Vadehavet er det derfor en opgave at sikre områder med fred og ro i yngletiden på steder, hvor forholdene i øvrigt passer de forskellige arter.

 

Strandskaden er halvt dækket af fygesand. Forlader den reden, vil den blive dækket i løbet af få minutter.

 

Hvidbrystet præstekrave med unge under vingen. Det er tvivlsomt, om afkommet klarede skærene. Yngleområder på nogle af Vadehavets mindre ekstreme lokaliteter efterlyses.

 

 

 

 

 





Vadehavet på verdens største turismemesse

I denne uge præsenteres Vadehavet på verdens største turismemesse ITB Berlin fra den 9. til 13. marts. Det er repræsentanter for verdensarvs-samarbejdet (på tværs af landegrænserne i Vadehavet), der sammen med vores egen Nationalpark vil sætte regionen på landkortet til messen, der i år fejrer 50 års jubilæum.



Den officielle åbning af Sønderho Strandsø, der modtog økonomisk støtte fra
bl.a. Nationlpark Vadehavet og Friluftsrådet for at koble oplevelsesmuligheder
med en aktiv indsats for biodiversiteten.

På messen vil både turistbranchen aktører og andre besøgende få indblik i, hvordan man kan udvikle turismen i et UNESCO Verdensarvsområde, samtidig med at beskyttelsen af de unikke natur- og kulturværdier styrkes. Ved hjælp af konkrete eksempler fra andre verdensarvsområder synliggøres det, hvordan lokalt engagement og implementering af bæredygtig turisme på lokalt niveau ser ud i praksis.

I Vadehavet har man foreløbigt formuleret en strategi for bæredygtig turisme, der tager sit udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for verdensarvsudpegningen. I løbet den kommende tid mødes en lang række aktører i den danske del af Vadehavet for at lægge konkrete planer for implementeringen af strategien, som kan ses her:

http://www.waddensea-worldheritage.org/sites/default/files/downloads/tourism-strategy-danish-2014-12-22.pdf

Sekretariatet for Det Trilaterale Vadehavssamarbejde fortæller mere om indsatsen på ITB Berlin her:

http://www.waddensea-secretariat.org/news-and-service/news/16-03-03unesco-world-heritage-wadden-sea-partners-with-the-unesco-world

Ny kommunikationsplan på vej fra Nationalpark Vadehavet






Kristine Kaas Krog repræsenterer Fanø Byråd i Nationalpark Vadehavets bestyrelse
  og deltager i udviklingen af en ny kommunikationsplan, der skal styrke formidlingen af de mange aktiviteter. Her med sekretariatsleder, Peter Saabye Simonsen.

Nationalpark Vadehavet har i løbet af de første år igangsat en meget lang række små og store projekter omhandlende både natur, kultur, formidling, turisme og erhvervsudvikling. Der er mange budskaber, der skal kommunikeres til lokalbefolkninger fra nord til syd i Danmarks største nationalpark, der som bekendt dækker hele fire kommuner. Målgrupperne er ikke altid de samme, og med stor sikkerhed har udenlandske gæster f.eks. helt andre forudsætninger end lokale borgere, når "den gode historie" skal fortælles. Derfor arbejder Nationalparkens sekretariat, bestyrelse og råd for tiden med en kommunikationsplan, der skal sikre, at budskaberne når effektivt ud over rampen til både fastboende, turister, lodsejere og erhvervsdrivende.   

Flotte film om Fanø i nationalparken

Nationalpark Vadehavet har i de seneste års tid produceret en række korte film om nationalparkområdet fra nord til syd.

Filmene er uden speak, men med underlægningsmusik, der understeger storheden i landskabet, måske endda dramaet! Man kan ikke undgå at blive fascineret af optagelserne, der er lavet med drone. Selv de helt dagligdags omgivelser omkring havnen ser storslåede ud.

Filmene ligger på www.youtube.com og ud over de lokale film, er der også klip fra f.eks. Mandø, Låningsvejen, Marbæk, Højer osv.

Der er to film om Fanø og en om Sønderho Strandsø mere specifikt. Se dem via nedenstående links. Filmene er naturligvis frit tilgængelige og kan eventuelt bruges på hjemmesider, der ønsker at give de besøgende at indtryk af øen og Vadehavet.

https://www.youtube.com/watch?v=ShJENTl21QE

https://www.youtube.com/watch?v=Cr9evB992CA

https://www.youtube.com/watch?v=m_PsPKeqezo

Temahæfte om græsning og naturpleje

Fanø Kommune forbereder hen over vinteren et naturplejeprojekt, der kort sagt består i at sætte husdyr på græs. Mange af de kommunal ejede naturarealer vil kunne nyde godt af græssende dyr, da disse holder plantedækket lavt og varieret - til glæde for blomster, insekter og fugle, der kræver rigeligt med sollys og åbent landskab for at trives.




På Grønningen på Fanøs nordspids har græssende dyr holdt strandengen åben og varieret i århundreder. Det gør Grønningen til en af de botanisk set mest velbevarede enge i Vadehavet.

Kommunen har fået tilsagn om økonomiske tilskud til hegningen af flere af arealerne, og nu venter myndighedernes behandling af selve ansøgningen til græsningen. Det er ikke altid enkelt at igangsætte naturprojekter, der også indbefatter landbrug, EU-tilskud og en længere række af juridiske og tekniske deltaljer. Fanø Kommune har i samarbejde med lokale dyreholdere og med konsulentbistand igangsat projektet, der skal ses som et bidrag til Nationalpark Vadehavets målsætninger om en rigere natur i regionen. Og det tjener til, at kommunen lever op til sine EU-forpligtelser om de mest beskyttelseskrævende naturarealer, de såkaldte Natura 2000-områder.¨

Græsningsprojektet kan ikke blot sikre naturværdier på Fanø, men også bidrage til større oplevelsesmuligheder for fastboende og turister og udgøre et eksempel på, hvordan landbrug og lokale erhverv kombineres med naturindsatsen.

Nationalparken har netop udgivet et temahæfte om græsning i Vadehavet. Her i kan man læse mere om, hvorfor græsning betragtes som værende af essentiel betydning for biodiversiteten. Hæftet fortæller også om konkrete projekter fra Vadehavsområdet.

Læs den elektroniske udgave af temanummeret her:

http://issuu.com/nationalpark_vadehavet/docs/2015_temah__fte_-_gr__sning_low_res/1

Hvad består arven af?

I 2014 udpegede FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, den danske del af Vadehavet som værende verdensarv. Dermed er hele det fælles Vadehav fra Blåvands Huk i Danmark til Den Helder i Holland anerkendt som et unikt naturområde i global sammenhæng. Den tyske og hollandske del blev allerede udpeget i 2009. Nedenfor kan du læse lidt om, hvad udpegningen konkret er begrundet i.

UNESCO udpeger både kulturhistoriske monumenter og naturlandskaber som verdensarv.

Verdensarvskonventionen fra 1972 er underskrevet af en lang række lande, der dermed har forpligtet sig på at tage vare på de helt særegne bygningsværker, miljøer og områder.

At runestenene ved Jelling er udpeget er umiddelbart nemt at forstå, når man ved, hvilken skelsættende overgang fra hedenskab til Kristendom teksten på stenene markerer på de skandinaviske folks vegne. Men hvad med Vadehavet? Der er mange imponerende og unikke fænomener i både naturen og i de gamle bymiljøer, men hvilke dele har UNESCO peget på som uerstattelige for menneskeheden og som vi bør beskytte for eftertiden? Ja, paradoksalt nok kan det siges at være naturens foranderlighed. Det mest særlige ved Vadehavets landskab er, at det stadig er under udvikling og får lov til det. Som et ganske ungt landskab med kun ca. 8-10.000 år på bagen adskiller Vadehavet sig markant fra det øvrige danske land, der har været påvirket af flere istider. Vadehavet er først opstået som landskabstype efter den seneste istids afslutning, da Nordsøen blev fyldt op med vand. Vandstanden steg frem mod Bronzealderen (ca. 1800 f.Kr.), hvor vandet populært sagt nåede den nuværende jyske kystlinje. I løbet af denne proces aflejrede havet sand og revler parallelt med kysten og påbegyndte en opfyldning af de lavvandede og tidevandspåvirkede område.

De højeste revler udviklede sig til egentlige øer, men udviklingen er ikke gået i stå. Strøm, vind og storme forandrer til stadighed landskabet, der dermed er underlagt naturens egen dynamik. En række faktorer som lave vanddybder og en stor biologisk produktion af kiselalger, muslinger og andre bunddyr skaber ideelle livsbetingelser for en lang række af dyre- og plantearter, som forekommer i antal, der selv i internationalt målestok er imponerende.

Det er disse landskabsprocesser og dette naturindhold, UNESCO har sat fokus med sin anerkendelse.

Når Verdensarvskommiteen udpeger steder, vurderes disse ud fra en liste med ti kriterier, hvor lokaliteterne typisk lever op til nogle, men ikke alle kriterier. For Vadehavets vedkommende er det de sidste fire kriterier (7-10), der resulterede i udpegningen:

7) Det skal indeholde enestående naturfænomener eller exceptionelt naturskønne områder eller områder af æstetisk betydning.

8) Det skal være et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, og inkludere et bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i udviklingen af landformer….

9) Det skal have særlige eksempler på betydningsfulde i gangværende økologiske og biologiske processer i evolutionen og udviklingen af økosystemer på land, i ferskvand, ved kyster og i havet samt plante- og dyresamfund.

10) Det skal indeholde de vigtigste og mest signifikante naturlige levesteder for bevaring på stedet af biologisk mangfoldighed, herunder levesteder for truede arter, der har særlig universel betydning ud fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt synspunkt.

Information besøgte Fanø

I denne uge besøgte dagbladet Information Fanø som led i en tema-artikel om de større rovdyrs genindvandring i Europa og Danmark.

Vadehavets sæler var i fokus under journalist Maja Funchs besøg, da sælerne er et godt eksempel på, at en tidligere stærkt reduceret, eller for gråsælens vedkommende helt uddød, bestand kan komme på fode igen, hvis vi giver naturen plads. Maja Funch og Informations fotograf kom under besøget tæt på sælerne både ved havnen i Nordby og ved sælbanken Langjord ud for Sønderho Strand.

Vadehavssamarbejdet mellem Danmark, Tyskland og Holland har netop resulteret i, at bestanden af spættet sæl over 30 år er genoprettet, og at gråsælen langsomt ser ud til at genindvandre også. Artiklen kommer også til at omhandle de mest aktuelle eksempler som f.eks. de jyske ulve og vil beskrive de effekter rovdyrene generelt har for fødekæderne, økosystemerne og f.eks. turisme. At store rovdyr også kan give udfordringer i en eller anden grad, er et faktum, som Information i den kommende artikel, der bringes i januar, også behandler.