Naturprojekt på Fanø er endelig virkelighed

Michael Baun og Niels Fischer-Nielsen ved en af adgangslågerne.
De to dyreholdere er blandt de lokale landbrugere, der inddrages i projektet.

Efter to års forberedelse igangsætter Fanø Kommune i disse uger et ambitiøst naturprojekt i samarbejde med lokale landmænd og dyreholdere. Formålet er at sikre nogle af de biologisk rigeste områder mod tilgroning. Græssende husdyr skal holde arealerne åbne, så der kommer sollys nok ned til de mange planter, insekter og fugle, der er afhængige heraf. De fleste af de for Fanø så karakteristiske arter er lyskrævende, og tilgroningen er en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed på øen. Græsningen udføres af relativt få dyr, så arealerne kommer til at fremstå som en mosaik med både meget lav vegetation og pletter med en højere. Samlet set resulterer det i en større variation af dyre- og plantearter. Ingen arter vil forsvinde - heller ikke de typisk fremmede og udplantede arter, som projektet sigter på at reducere - men en lang række arter vil få bedre vilkår.

Det er ikke bare dyrene bid, der vil åbne mere op for lyset ved jordoverfladen. Nogle få tramp fra dyrene, der nogle steder tramper ned gennem græsset, vil skabe et nyt åbent lille spirebed, som mange plantearter behøver for at kunne sprede sig uden konkurrence fra de dominerende arter på stedet. Med et fint ord vil græssende dyr skabe mere dynamik på arealerne, og både sjældne orkideer, tranebær og lyngen vil på sigt blive begunstiget af projektet. For at kunne dokumentere og følge resultaterne har Nationalpark Vadehavet ydet økonomisk tilskud til, at Fanø Kommune har kunnet få foretaget en analyse af områdernes naturtilstand (vegetationssammensætning), inden dyrene er kommet ud.

Ud over at pleje Fanøs natur og dermed være en del af dem samlede indsats i Nationalpark Vadehavet, giver projektet mere lokalt produceret kød, der kan sælges med en positiv historie om, at dyrene har gjort en stor indsats for øen. Derudover vil vi kunne opleve, fremvise (og samle i) en natur, der også i fremtiden vil indeholde et væld af spændende arter.

Arten klit-vintergrøn er sjælden og truet i Danmark. Den findes enkelte
steder på Fanø, men trues af tilgroning og manglende dynamik i klitterne.

Størstedelen af arealerne i græsningsprojektet er kommunalt ejede, mens også private lodsejere er med. På alle arealerne gælder i dag naturbeskyttelseslovens regler for offentlig adgang, og selvom der nu kommer et hegn omkring, gælder det fortsat, at man er mere end velkommen til at opleve naturen. Hegnet er kun til for at hole dyrene ude. Vi mennesker får adgang via strategisk velplacerede låger, hvor der også snart vil blive opsat diskrete informationstavler om naturen og den indsats, der nu gøres for at sikre den. Dyrene vil kun opholde sig på arealerne 2-3 måneder om året, og man skal ikke være bange for dem, blot færdes roligt i deres nærhed. Måske ser man dem slet ikke, da områderne er ganske store.

Fanø Kommune inviterer snarest til en offentlig fejring af igangsættelsen af græsningsprojektet ude ved et af områderne.

4000 km. non stop på 60 timer. Paula er landet i Vadehavet

Hollandske forskere hævede øjenbrynene ekstra højt, da en af deres satellitmærkede fugle fra Vadehavet forleden vendte tilbage fra en tur til Arktis. Fuglen har haft fart på, og er fløjet hele distancen uden pause.

Paula er navnet på en af de såkaldte Islandske Ryler, der lige nu ankommer i stort tal til Vadehavet. Således ses rylerne i disse dage også langs kysten på Fanø.

Fuglene har ikke meget med Island at gøre. Faktisk yngler de så langt nord på, som det kan lade sig gøre på jordkloden, bl.a. i det nordligste Grønland og - som Paula - i arktisk Canada.

Satellitsenderen, der vejer to gram, afslørede ikke blot, at Paula har tilbagelagt turen fra Canadas tundra til Vadehavet på 60 timer, men også at hun undlod at mellemlande på Island for at æde og "tanke energi". Man ved fra blodprøver, at en del af fuglene netop går ned på Island, der ligger strategisk placeret på ruten (blodprøverne sladrer om fuglenes madvaner!). Og nok havde man en anelse om, at nogle af fuglene blot fortsætter - uden chance for at kunne lande igen inden det europæiske fastland. Men nu foreligger beviset. Satellittransmissionen afslørede, at Paula end ikke tøvede, selvom hun er fløjet lige hen over Island. I dag står hun i det hollandske Vadehav efter, hvad forskerne mener er et fejlslagent yngleforsøg i Canada. Satellitsenderen fortalte nemlig også, at Paula kun opholdt sig på ynglepladsen i 18 dage, hvilket ikke vil kunne have resulteret i et kuld levedygtige unger.

Altså har den islandske ryle trukket hele turen frem og tilbage uden at få noget ud af det. Næste år, i midten af maj, går det så nordpå igen.

Fuglen med den orangefarvede bug til højre i billedet er en islandsk ryle på Fanøs strand.

Se hele nyheden her på Royal Netherlands Institute for Sea Reseach:

https://www.nioz.nl/news-detail/red-knot-flies-from-canadian-breeding-grounds-to-wadden-sea-in-one-go

Før og efter stormen Bodil - Hønen kommer stærkt igen.

Trampesporet fra Hønes spids i juli 2016. Planterne rykker ind igen.
Terrænet er hævet en halv, ja nogle steder med en hel meter.

Bodil skubbede i 2013 klit og sand ind over engen ved Hønen.
Se flere billeder nedenfor artiklen.
 

 

Fanøs sydspids Hønen er berømt og berygtet for at være i konstant forandring. Man kan se landskabet udvikle sig fra år til år, og nogle gange rykker Hønen 'over night' efter en stormflod.

Nogle gange ser det ud som om det hele er på vej i havet, andre gange, som om landskabet vokser. Nedenfor kan du se en stribe 'før og efter-billeder' fra de samme punkter ude i terrænet. Billederne er fra henholdsvis denne uge i juli 2016 og dagen efter stormen d. 5/6. december 2013, den storm, som bar navnet Bodil. Netop Vadehavets evige foranderlighed er en af hovedårsagerne til området status som UNESCO Verdensarv

Det umiddelbart ulogiske ved Vadehavets landskab er, at det lever og udvikler sig af at drukne med mellemrum. Oversvømmelser af strande og strandenge resulterer ofte i, at nyt sand og materiale fra havet føres til. I hvert fald der, hvor vandet - på trods af det katastrofelignende scenarie - er faldet så meget til ro, at sand og slik kan synke til bunds. Hele Fanø er skabt på denne måde i læ af det store Horns Rev vest for Blåvand. Skallingen nord for Fanø er skabt som følge af den store stormflod i 1634, der flyttede enorme mængder sand ind fra nordvest og lagde grundlaget for den 10 km. lange halvø, samtidig med at den eksisterende mindre halvø med Langli i spidsen blev gennembrudt. Det er "give and take" i Vadehavets. Forhindrer man vandet i at trænge ind over det stadig nye land i et forsøg på at kystsikre, risikerer man at forhindre den videre opbygning. At klitter ser ud til at skylle væk, snyder os ofte. I mange tilfælde vil stranden have modtaget mere sand, end den vil have mistet, om end det hele er fladet ud.

 

Kystlinjen kan også godt rykke tilbage, samtidig med at det samlede landareal vokser. Sådan ser situationen ud lige nu på Hønen. Sydspidsen har aldrig været i nogen stabil eller endelig tilstand og er i øvrigt kun ca. 200 år gammel. Den strandeng, hvor hindebægeren i disse uger blomstrer i et tæt lilla tæppe, er først skabt, efter at havet (stormene!) aflejrede en krumodde i forlængelse af 1800-tallets sydspids. I læ af denne odde aflejrede tidevand og nye storme hurtigt nyt slik og sand, og pludselig var den vandfyldte bugt ind mod Sønderho forvandlet til bevokset strandeng.

 

Den udvikling er fortsat, så den tidligere naturlige sejlrende Galgedyb blev skubbet stadig længere mod øst og bliver i øvrigt stadig smallere. Sagen er nemlig, at landskabet på den anden side af Galgedyb også vokser. Keldsand er faktisk det sted i det danske Vadehav, der modtager mest sand pr. år. Ikke underligt, at sejlrenden sander til, når både Hønen vokser mod øst og Keldsand samtidig vokser fra den anden side. Sandregnskabet er altså overordnet set  i stort plus omkring Sønderho. Og som billederne viser, kommer plantedækket hurtigt igen efter stormflodernes hærgen. Faktisk har de ofte fået mere sand og et højere terræn at vokse på. Og de forskellige plantearter er tilpasset oversvømmelse eller til at leve med sandfygning.

 

Hvor mange og hvor kraftige storme et Vadehavslandskab kan klare, inden det begynder at gå tilbage, er et kompliceret regnestykke. Klimaændringerne er den store joker i Vadehavets fremtid. Men stormene i sig selv og den dynamik, de medfører, er altså en del af det naturlige spil i nationalparken. Og det er netop den frie og ukontrollerede dynamik, der er anerkendt af UNESCO som værende Verdensarv. Skal vi fremvise et sted på Fanø, hvor de geologiske processer, som kendetegner verdensarvsområdet er det Hønen ved Sønderho.

 

Hønen set fra vest i 2016. Bemærk de høje tunger af sand. Klitten er skyllet ind over land.

Samme sted lige efter Bodil i 2013. For første gang i mands minde skyllede vandet ind over resterne af klitten.
Tidligere kom vandet under storm udelukkende ind bagom Hønes spids (fra venstre i billedet)






 

 

Hønens yderste, helt unge spids skyller ofte helt over under storm, som her under Bodil. Derved modtager spidsen nyt sand.



Hønens yderste spids forlænges i dag fortsat. Krumodden, der var forudsætningen for Hønens dannelse fortsætter
sin vækst. Og selvom den gamle klit flades ud, dannes stadig mere land rundt om den (juli 2016)



 



Den nye klit set fra øst i juli 2016. Plantevæksten rykker hurtigt her og fanger stadig mere sand.

 

 

 

Under Bodil i 2013 blev klitterne jævnet, men stormen har skabt et højere land og givet de nye klitter mere sand.

 



Hindebæger i fuld flor - og med en kræsen bille

Udsigt over Hønen ved Sønderho

Det er tiden, hvor en af Fanøs og Vadehavets mest karakteristiske planter blomstrer. Fanølyng kaldes den som bekendt - her på øen i hvert fald. Men hindebæger har intet med lyng at gøre. Kun farven kan minde om. Og så det, at begge arter danner store tæpper i landskabet. Men mens lyngen findes på den tørre hede, vokser hindebæger på de saltpåvirkede strandenge nær kysten. Den kan tåle saltforgiftningen, som stormfloderne jo faktisk resulterer i. Hindebæger transporterer saltet ud i bladende, hvorfra saltet udskilles fra kirtler på undersiden. Dermed får hindebægeren en fordel på   engen, hvor de planter, der ikke på en eller anden måde kan overleve salt, må opgive at slå sig ned.

På Hønen ved Sønderho blomstrer hindebægerne lige nu smukt. God hjulpet af de skotske højlandskvæg, der i mange år har afgræsset engen om sommeren. Det begunstiger hindebæger og de andre plantearter på engen, da de er afhængige af rigelige mængder sollys og hurtigt ville blive udkonkurrerede af tagrør, hvis ikke kvæget var sat ud for at spise af tagrørenes nye skud.

Hindebæger har en beboer, der er ganske kræsen. Ikke alene vil den lille snudebille kun lægge sine æg i rødderne fra hindebæger. Og for at kunne komme til vil billen også helst leve, hvor planternes rødder blottes af vandets erosion.Vadehavets og stormflodernes slid og nedbrydning af landskabet er således for længst udnyttet af særlige arter, der har tilpasset sig den evige dynamiske udvikling i terrænet. Dyrenes tramp over engen kan for den sags skyld også blotte rødderne. I august lægger billen sine æg i et boret hul i rødderne. Snart efter udvikler larven sig, og den mæsker sig i rødderne gennem hele vinterhalvåret med storme og oversvømmelser, der til tider dækker værtsplanten helt. Næste sommer forpupper larven sig, og ud kommer en ny bille.

Hvor hindebæger vokser ud mod en erosionskant, kan dens lille snudebille komme til rødderne for at lægge æg.

Hindebæger er ikke fredet og må gerne plukkes. "Til eget brug, og uden at høste for meget", som man siger. Strandengen, der aldrig har været under plov er til gengæld beskyttet via naturbeskyttelsesloven. Græsningen sikrer, at der er lys og plads nok til mange forskellige arter.

De første trækfugle er allerede ankommet

Almindelige ryler ses lige nu på stranden. De holder pause på efterårstrækket!

Ifølge kalenderen er sommeren på sit højeste, og Vadehavets biologiske produktion af muslinger, orme, snegle, insekter og krebsdyr kulminerer lige nu. Det udnyttes af de første trækfugle fra nord, der allerede i juli indleder deres efterårstræk. Simpelthen for at kunne udnytte det bugnende spisekammer i Vadehavet. Så snart årets yngel er sikret, trækker mange arter af vadefugle hurtigst muligt herned fra Nordskandinavien, Rusland eller Arktis. Nogle arters ankommer allerede retur til Fanø og Vadehavet i slutningen af juni, kun en uges tid efter at de sidste fugle på vej mod nord har forladt os.

Endnu er det kun de voksne fugle, der ses i Vadehavet. De kan ofte kendes på deres farvestrålende yngledragter. Ungfuglene, der typisk bærer en mere beskeden farvet fjerdragt, dukker først op senere på sommeren og efteråret. Det siger sig selv, at det totale antal på det tidspunkt overgår, hvad vi ser lige nu. Til gengæld er juli måneden, hvis man vil se fuglene i deres smukkeste "voksendragter".

Se f.eks. den almindelige ryle. Ikke farvestrålende måske, men med en let genkendelig sort bug og en mosaik i brune og varme farver på ryggen. Det er Vadehavet mest talrige trækfugl med op til 10.000 eller måske 20.000 fugle i en flok. Især omkring højvande søger rylerne op på stranden, hvis de da ikke står i vandkanten og venter på at vandet skal trække sig tilbage igen og blotlægge vaden med alle dens spiselige herligheder. Ryler spilder ikke tiden, men må hele tiden søge føde for at kunne få kræfter til at påbegynde fældningen, som de til dels gennemfører i Vadehavet inden det videre træk mod syd. Alt sammen kræver energi og masser af fedtreserver.

Selv på afstand kan man kende de almindelige ryler på deres sorte bugskjold.

Die erste Zugvögel sind schon hier

Sommer beduetet dass das Wattenmeer ist voll von Nahrung. Muscheln, Snecken, Würmer, Krebstiere und Insekten. Das biologische Produktion ist wegen die Sonne  und Wärme momentan so hoch wie möglich. Die Frage ist....warum sollten die Zugvögel die so wie so irgendwann hier vorbei ziehen müssen nicht ein Teil davon haben? Doch, viele Vögel haben deswegen schon ihre Herbstzug von Nordskandinavien und Rusland begonnen. Um einfach ein Teil diesem grosser "Kühlschrank" zu geniessen. Die erste Arten ziehen schon in Juni richtung Wattenmeer, sofort die Eier og Jungen gesichert sind. Bei einige Arten (zb. Grosser Brachvogel) zieht die Weinchen direkt nach süden, wenn die Eier geliegen sind, und lässt dann zu ihre Partner alles danach auf dem Brutplatz zu schaffen.

Momentan sieht man jeden Tag Gruppen von Alpenstrandläufer am Strand auf Fanø. Die sind alle erwachsne Vögel und sie tragen alle noch ihre Brutkleid. Mehere Arten fangen an zu mausern während ihre Zwichenstop im Wattenmehr, und später in august und september kommen die Jungvögel. Sie tragen einen Kleid, die nicht so erkennbar ist, und es wird imme schwieriger die viele Arten zu unterschieden. Auf jeden fall muss mann üben und gut nachgucken.

Deswegen...Gehen Sie mal eben jetzt zum Strand und Watt und erleben Sie die Strandläufere als sie ihre schönsten Kleider Zeigen.

 

 

 

 



Sjældenheder på Sønderho Strand - Vadehavet netop nu!

Der er masser at opleve i Vadehavets natur i juli måned. Mangler man et sted at gå på opdagelse i ferien på Fanø, kan der hentes inspiration her på bloggen, der de næste uger vil præsentere nogle af de mange historier om nationalparkens natur.

Strandkål på Sønderho Strands lag af muslinger.

Sønderho Strand er ikke helt som den øvrige strand langs Fanøs vestside. Kysten slår et næsten 90 graders knæk omkring nedkørslen til stranden ud for Odense Kommunes Feriekoloni. Det betyder, at Sønderho Strand er sydvendt, og at planterne her modtager maksimale mængder sollys. Samtidig skyller der bunker af muslinger op her på stranden, hvor de lægger sig i op til en meters højde efter en storm. Det forandrer "jordbunden" markant. Den består pludselig af mere musling end af sand og indeholder - efterhånden som nedbrydelsen af muslingerne sætter ind - kalk. Voksestedet minder derudover måske mere om en "hård" stenstrand end en sandstrand. Måske er det derfor, at et par planter, der ellers er meget fåtallige i Vadehavets sandede landskab, kan findes her.

Strandkål er ikke som sådan sjælden i Danmark, men da den normalt ynder stenstrand, findes den ikke mange steder i Nationalpark Vadehavet. Strandkål er nem at kende og er i øvrigt spiselig. Dens ganske lille stenfrugt kan trille hen ad stranden med vinden, men også flyde. På den måde kan arten sprede sig langs kysterne, hvor den således udnytter både blæsten og oversvømmelserne.

Strandhornskulpen er en decideret sjældenhed her i landet. Den vokser kun på ganske få lokaliteter, og det var en overraskelse, da den første gang blev fundet på Sønderho Strand. Den vokser lige der, hvor klitten så at sige bliver til strand. Her står den højt nok til at overleve slid fra stormfloderne, men langt nok fremme i forreste række mod vandet, hvor flertallet af arter fra klitten må give fortabt overfor saltvand. Hornskulpen har ligesom strandkål en fordel i at kunne overleve ret store mængder salt.

Strandhornskulpes gule blomster er lette at kende.

På billedet af hornskulpen ses i baggrunden en slange i paradiset. Den meget dominerende rynket rose har bredt sig helt her ud på stranden og kan på sigt dække hele den botanisk værdifulde zone foran klitten. Rosen er som bekendt indførte til Danmark for længe siden og plantes stadig som lægiver og prydplante f.eks. omkring sommerhuse. Når de breder sig ud i naturområderne, truer de dog den - meget artsrige - oprindelige natur. Derfor planlægger Fanø Kommune en indsats, hvor man kan - om ikke fjerne den - så holde rynket rose stangen og reducerede den spredning.

Helvede på jord - unikke billeder af Fanøs fugle i kamp mod sandet.

I sikkerhed for mennesker og ræve, men i fare for oversvømmelse og sandstorm.

 

Nogle gange siger billeder mere end ord. Billedserien her giver således et unikt indblik i, hvordan Vadehavets landskab og klima kan give helt ekstreme udfordringer for dets beboere. Fotografen er Kim Fischer, der som ornitolog følger Fanøs ynglefugle tæt, og som med sit kamera i denne uge har bragt os helt tæt på et drama, som nok er hverdag i Vadehavet, men som næppe har ladet sig skildre på denne måde før.

 

Hvidbrystet præstekrave er Fanø Kommunes såkaldte ansvarsart. Den yngler i dag udelukkende i Vadehavet og primært på Rømø og Fanø. Fuglen her forsøger at beskytte reden mod sandet.

 

 

Billederne viser, hvordan nogle af de mest karakteristiske ynglefugle i Vadehavet kæmper mod sandfugning på Søren Jessens Sand, den enorme sandflade på Fanøs nordvestside. Disse såkaldte højsande (som Kore Sand, Havsand, Peter Meyers Sand osv.)  tilbyder egentlig megen plads til både udbredte, men også sjældne og truede ynglefugle. Især fordi de ikke besøges af så mange mennesker som de egentlige strande. Søren Jessens Sand er således fri for bilkørsel.

 

Men højsandene er så ekstreme levesteder, at de faktisk kun benyttes af ynglefuglene i større stil, hvis de presses herud. Faren for oversvømmelse under blæsevejr er - også om sommeren - stor, og selvom vejret arter sig ganske godt som i denne forsommer, kan blæsten i det komplet åbne landskab betyde, at reder og æg må opgives pga. sandflugt. Det er sådan en situation, vi ser på billederne her.

 

Nyligt klækket unge af dværgterne, en anden af Vadehavets helt særlige arter, der har for vane at yngle direkte på sandstranden. Men hvis der ingen læ er overhovedet i form af f.eks. småklitter, kan livet blive kort.

 

Fuglene rykker ud på Søren Jessens Sand af flere grunde. De holder en vis sikkerhedsafstand til mennesker, så det meste af stranden er et no-go-område netop i juni/juli. Samtidig skal fuglene tage sig i agt for ræve, der patruljerer på enge og i udkanten af klitterne. Områderne, hvor fuglene lægger deres æg, skal ligeledes have en lav bevoksning (så ræve og andre dyr kan ses på afstand) og tilbyde nok føde til ungerne. Mange ting skal gå op. Så selvom pladsen i Vadehavet synes stor, er de reelle muligheder for at få unger på vingerne ikke helt så store.

 

Vejr og vind er fuglebestandene tilpasset til at takle. Faktisk behøver fuglene ikke at få succes hvert år, for at klare sig på sigt. Men kurven er for flere bestande nedadgående. Og flere af arterne har et af deres sidste yngleområder netop i Vadehavet, hvor de dog også har store udfordringer. For kommunerne og Nationalpark Vadehavet er det derfor en opgave at sikre områder med fred og ro i yngletiden på steder, hvor forholdene i øvrigt passer de forskellige arter.

 

Strandskaden er halvt dækket af fygesand. Forlader den reden, vil den blive dækket i løbet af få minutter.

 

Hvidbrystet præstekrave med unge under vingen. Det er tvivlsomt, om afkommet klarede skærene. Yngleområder på nogle af Vadehavets mindre ekstreme lokaliteter efterlyses.

 

 

 

 

 





Vadehavet på verdens største turismemesse

I denne uge præsenteres Vadehavet på verdens største turismemesse ITB Berlin fra den 9. til 13. marts. Det er repræsentanter for verdensarvs-samarbejdet (på tværs af landegrænserne i Vadehavet), der sammen med vores egen Nationalpark vil sætte regionen på landkortet til messen, der i år fejrer 50 års jubilæum.



Den officielle åbning af Sønderho Strandsø, der modtog økonomisk støtte fra
bl.a. Nationlpark Vadehavet og Friluftsrådet for at koble oplevelsesmuligheder
med en aktiv indsats for biodiversiteten.

På messen vil både turistbranchen aktører og andre besøgende få indblik i, hvordan man kan udvikle turismen i et UNESCO Verdensarvsområde, samtidig med at beskyttelsen af de unikke natur- og kulturværdier styrkes. Ved hjælp af konkrete eksempler fra andre verdensarvsområder synliggøres det, hvordan lokalt engagement og implementering af bæredygtig turisme på lokalt niveau ser ud i praksis.

I Vadehavet har man foreløbigt formuleret en strategi for bæredygtig turisme, der tager sit udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for verdensarvsudpegningen. I løbet den kommende tid mødes en lang række aktører i den danske del af Vadehavet for at lægge konkrete planer for implementeringen af strategien, som kan ses her:

http://www.waddensea-worldheritage.org/sites/default/files/downloads/tourism-strategy-danish-2014-12-22.pdf

Sekretariatet for Det Trilaterale Vadehavssamarbejde fortæller mere om indsatsen på ITB Berlin her:

http://www.waddensea-secretariat.org/news-and-service/news/16-03-03unesco-world-heritage-wadden-sea-partners-with-the-unesco-world

Ny kommunikationsplan på vej fra Nationalpark Vadehavet






Kristine Kaas Krog repræsenterer Fanø Byråd i Nationalpark Vadehavets bestyrelse
  og deltager i udviklingen af en ny kommunikationsplan, der skal styrke formidlingen af de mange aktiviteter. Her med sekretariatsleder, Peter Saabye Simonsen.

Nationalpark Vadehavet har i løbet af de første år igangsat en meget lang række små og store projekter omhandlende både natur, kultur, formidling, turisme og erhvervsudvikling. Der er mange budskaber, der skal kommunikeres til lokalbefolkninger fra nord til syd i Danmarks største nationalpark, der som bekendt dækker hele fire kommuner. Målgrupperne er ikke altid de samme, og med stor sikkerhed har udenlandske gæster f.eks. helt andre forudsætninger end lokale borgere, når "den gode historie" skal fortælles. Derfor arbejder Nationalparkens sekretariat, bestyrelse og råd for tiden med en kommunikationsplan, der skal sikre, at budskaberne når effektivt ud over rampen til både fastboende, turister, lodsejere og erhvervsdrivende.   

Flotte film om Fanø i nationalparken

Nationalpark Vadehavet har i de seneste års tid produceret en række korte film om nationalparkområdet fra nord til syd.

Filmene er uden speak, men med underlægningsmusik, der understeger storheden i landskabet, måske endda dramaet! Man kan ikke undgå at blive fascineret af optagelserne, der er lavet med drone. Selv de helt dagligdags omgivelser omkring havnen ser storslåede ud.

Filmene ligger på www.youtube.com og ud over de lokale film, er der også klip fra f.eks. Mandø, Låningsvejen, Marbæk, Højer osv.

Der er to film om Fanø og en om Sønderho Strandsø mere specifikt. Se dem via nedenstående links. Filmene er naturligvis frit tilgængelige og kan eventuelt bruges på hjemmesider, der ønsker at give de besøgende at indtryk af øen og Vadehavet.

https://www.youtube.com/watch?v=ShJENTl21QE

https://www.youtube.com/watch?v=Cr9evB992CA

https://www.youtube.com/watch?v=m_PsPKeqezo